INDLÆSER

Indtast for at søge

Kontinentalsenge – mere komfortable og billigere i længden. De 5 bedste →

Er det egentlig ikke ligegyldigt hvilken seng du ligger i? Jo, siger nogle mens andre siger nej. De fleste er klar over, at selve madrassen man ligger på er vigtig for både søvn og krop. Men hvilken seng med madras skal du så vælge? Skal du lytte til din krop og psyke eller skal du lytte til din pengepung? Er der overhovedet forskel?

I denne artikel sætter vi fokus på kontinentalsenge og giver dig svar på mange af de spørgsmål, der opstår hos de fleste, når de skal købe ny seng. Se om du får svar!

Hvordan kontinentalsengen har fået sit navn, er lidt uklart men navnet hænger sandsynligvis sammen med størrelsen og det metriske system. På det europæiske kontinent har man benyttet det metriske system (centimeter), hvorimod man i USA og UK benytter det imperialistiske system (inches).

Betegnelsen kontinentalseng har i sin nutidige beskrivelse ikke så meget at gøre med måleenhederne. I modsætning til andre typer senge består kontinentalsenge af tre madrasser og humoristiske sjæle kalder dem derfor ”Prinsessen på ærten senge”. Måske er der et gran af sandhed i det.

Selvom der er sket en betydelig udvikling indenfor madrasser, betragtes kontinentalsenge fortsat som de mest komfortable. Og med rette på grund af netop antallet af madrasser. Sengene er ikke blot et sted at sove, men giver nærmest terapeutisk hvile til både krop og sjæl, så du oplever mere energi efter en nats søvn.

Hører du til den store gruppe af danskere som lider af rygproblemer eller lignende helbredsmæssige udfordringer, vil du formentlig også opleve større velvære, når du vælger en seng, der matcher dine udfordringer.

Kontinentalsenge er blevet mere og mere populære og efterspørgslen er stadig støt stigende, hvilket man kan forstå, når man ser dem og prøver at ligge i en. De er høje og nærmest majestætiske at se på, så ikke bare komfort er i højsædet, men også indretning og design.

Hvordan kontinentalsengenes lag på lag giver bedre komfort?

Kontinentalsenge er som indledningsvist nævnt opbygget af madraslag. En basemadras (platform / bundlag) og ovenpå den en komfortmadras (komfortlag) og endelig en topmadras.

Basen eller bundlaget er en boxmadras, som enten kan være med fjedre eller med en skumkerne. Ovenpå boxmadrassen lægges en springmadras som er selve komfortmadrassen eller komfortlaget. Det er springmadrassen der afgør hvor fast eller hård sengen er at ligge i.

Som øverste lag er topmadrassen, som også er med til at øge komforten. Topmadrassen er også det lag der tager imod mest slitage og skåner derved bund- og komfortmadrassen. Sengen får derfor en længere levetid end andre typer senge.

Det er først og fremmest boxmadrassen og springmadrassen der i samspil giver den øgede komfort. Men topmadrassen medvirker ligeledes til komforten idet du kan vælge hvilke egenskaber den skal have og dermed lægge til den komfort de to andre madrasser giver.

Vælger du også en kontinentalseng?

Den allervigtigste årsag til at du skal vælge en kontinentalseng er søvnkomfort. Med andre ord, hvor godt du sover og hvordan du sover. Hvor udhvilet du er efter søvnen, og hvordan (og hvor godt) din krop restituerer.

En god nats søvn kan ikke overvurderes. Du har sikkert prøvet at vågne op om morgenen og være lige så træt og uudhvilet som da du gik i seng. Du vågner måske kortvarigt flere gange hver nat, fx når du vender dig i sengen, og er øm i kroppen (ryggen) når du vågner.

I de fleste tilfælde handler det om, at du ikke får sovet ordentligt fordi din seng ikke passer godt nok til dig og ikke giver dig den bekvemmelighed du har behov for. Mange lever med en dårlig seng og tænker at der er andre årsager til den dårlige søvn.

En anden grund til at vælge en kontinentalseng er hvordan du vil indrette dit soveværelse. Mange foretrækker kontinentalsenge fordi de udover den bedre søvn også giver soveværelset et særligt præg af luksus og overdådighed.

Kontinentalsenge med mange stjerner

I det følgende har vi set på de mest populære kontinentalsenge blandt forbrugerne hos en række velrenommerede danske internet butikker. De er kendt for høj service, lang prøvetid og prisgarantier.

VENUS kontinentalseng

Venus kontinentalseng i sort fra Bedre Nætter

Størrelse: 180 x 200 cm
Højde: 62 cm
Fjedre: Pocket
Fjedre pr. m2: 220 pocketfjedre
Komfortzoner: 7 zoner
Garanti: 25 år på fjedre og rammebrud

Forhandler: Bedre Nætter
Levering: Gratis
100 dages prøvetid (gratis ombytning af fasthed)

VENUS koster normalt 22.999 kr. – men tjek prisen og evt. tilbud hos Bedre Nætter →

Den måske mest populære kontinentalseng er danskproducerede VENUS. At dømme ud fra de flere hundrede anmeldelser er køberne endog meget tilfredse med sengens komfortniveau og derudover også butikkens service og levering.

Du kan vælge mellem fire farver på det aftagelige betræk: Sort, lysegrå, antracit og sand. Fire afdæmpede men klassiske farver, der passer ind i et hvilket som helst soveværelse og giver mulighed for at tilføre soveværelset lige de farver, du synes om.

Boxmadrassen – den vigtige base!

Boksmadrassen er kontinentalsengens vigtige base som også kaldes bundlag. Du får 2 boxmadrasser i stedet for en og disse er monteret i rammer (bokse), som er lavet af massivt fyrretræ fra Sverige. Rammerne har en tykkelse på 14 cm som giver den bedste stabilitet og 25 års garanti på brud.

Selve madrasserne har pocketfjedre der medvirker til endnu bedre komfort og giver dig mulighed for at vælge fasthed eller hårdhed, så den samlede støtte og komfort bliver akkurat som du har behov for.

Du kan vælge koniske ben i champagnefarvet aluminium, runde i eg, konkave i mørk eller sort eg.

Boxmadrasserne er overtrukket med den farve møbelstof du vælger og fremstår derfor mere som et luksuriøst møbel end en seng.

Springmadrassen – den behagelige indflydelse!

Kontinentalsengens springmadras er den madras der har størst indflydelse på den samlede oplevelse af komfort. Den gør det dog ikke alene, men i samspil med makkeren under (boxmadrassen).

Den består af to vigtige ting. Pocketfjedre og skum. I dette tilfælde elastisk hybridskum som er i stand til at lede fugt og varme væk. De 7 komfortzoner er vigtige for den rette støtte til kroppen og medvirker til at du sover godt hele natten.

Når du ser billedet af sengen, ser du en stor springmadras, men lad dig ikke snyde af billedet. Der er nemlig to springmadrasser gemt i et betræk. Fordelen er at hvis I er to der har behov for hver sin fasthed kan I få det og dermed tilgodese begges komfort.

Vejer du op til 75 kg bør du vælge medium fasthed. Vejer du mellem 75-95 kg. har du behov for en fast madras og vejer du over 95 kg. en ekstra fast.

En virkelig god detalje er, at toppen af springmadrassens betræk er fremstillet så topmadrassen ikke skrider men bliver liggende hvor den skal. Det kaldes antiskrid.

Topmadrassen – den nyttige slider!

Som øverste lag i kontinentalsengen er topmadrassen. Den er 6 cm tyk og du kan vælge mellem en topmadras i latex eller memory skum. Topmadrassen kaldes også slidlaget fordi det er den madras du altid er i berøring med, når du ligger i sengen.

Topmadrassen har den fremragende evne at den tilpasser sig din krop, når du bruger den. Det medvirker til at du sover godt, komfortabelt og er udhvilet når du vågner.

Der er en sidegevinst ved topmadrasserne i en kontinentalseng. Da det altid er dem der slides mest, holder din seng formentlig længere og bliver derfor et billigere køb i længden. Du kan nemlig blot udskifte topmadrassen, når den er slidt op.

Med eller uden sengegavl?

Det er naturligvis en smagssag om du vil tilkøbe en sengegavl eller ej. Som udgangspunkt leveres VENUS kontinentalseng uden sengegavl, men mod et ekstra beløb kan du nemt tilvælge den. Den bliver så leveret i samme farve betræk som selve sengen.

Der findes 5 forskellige gavltyper som hver især er særdeles stilfulde. Skal det være ekstra lækkert kan du fx vælge Chesterfield gavlen, som i sit udtryk leder tankerne hen på de flotte britiske møbler.

DU KAN BESTILLE DIREKTE HÉR →

BERGEN kontinentalseng

Bergen Mayan Green kontinentalseng fra Bedre Nætter

Størrelse: 180 x 200 cm
Højde: 65 cm
Fjedre: Pocket
Fjedre pr. m2: 300 pocketfjedre
Komfortzoner: 7 zoner
Garanti: 25 år på fjedre og rammebrud

Forhandler: Bedre Nætter
Levering: Gratis
100 dages prøvetid (gratis ombytning af fasthed)

BERGEN forhandles af Bedre Nætter og koster normalt 31.999 kr. – men tjek prisen og evt. tilbud →

BERGEN er en anden yderst populær kontinentalseng produceret i Danmark. Den er lidt dyrere end føromtalte men har til gengæld nogle ekstra features, som gør den alle pengene værd.

Kontinentalsengen er antibakterielt behandlet og allergivenlig så den kan bruges af alle. Derudover har den flere fjedre pr. m2 så den er endnu bedre og individuelt tilpassende at ligge i.

Topmadrassen er i 100% naturlatex som giver ekstra lang holdbarhed.

Boxmadrassen – sengens sikre fundament!

En 8 cm tyk ramme af svensk fyr omgiver boxmadrassen og skaber stabilitet og styrke. Selve madrassen indeholder pocketfjedre som giver støtte til kroppen også selvom madrassen er det nederste lag.

Selve boxmadrassen er betrukket med møbelstof og du kan vælge mellem sort eller lysegrå. Benene er firkantede i lys eg.

Også BERGEN har to boxmadrasser og du får 25 års garanti på rammebrud.

Springmadrassen – behagelighed i topklasse!

Selvom en kontinentalsengs samlede komfort skyldes de tre lag madrasser, spiller springmadrassen (komfortlaget) nok den vigtigste rolle.

Med 300 fjedre pr. m2 i 7 komfortzoner giver BERGENs springmadras endnu mere støtte og komfort. Normalt har en springmadras til kontinentalsenge mellem 220 og 250 fjedre pr. m2 så der er tale om en mærkbar forskel. Selve komfortlaget er i ekstra tyk latex, som gør madrassen ekstra blød og behagelig at ligge i samtidig med at den føles åndbar.

Springmadrassen består egentlig af 2 springmadrasser samlet i et betræk. Du kan således vælge forskellig fasthed afhængig af vægt. Op til 75 kg = medium. 75-95 kg. = fast. Over 95 kg = xtra fast

Også BERGENs springmadras har anti-skrid så topmadrassen bliver i den rigtige position.

Topmadrassen – Mayan Green!

Som tidligere nævnt er topmadrassen Mayan Green i 100% naturlatex. Den giver en unik støtte og er allergivenlig. Ekstra holdbarhed er endnu et vigtigt element at fremhæve da kontinentalsengens samlede levetid øges før topmadrassen skal skiftes.

Vil du have en sengegavl med?

Sengen leveres uden gavl, men du kan naturligvis tilkøbe en, så sengen får sit majestætiske udseende. Sengegavlen har ingen betydning for din søvn men er mere et æstetisk element.

Der findes 2 forskellige typer til BERGEN og den leveres i samme farve som du har valgt til selve sengen.

DU KAN BESTILLE DIREKTE HÉR →

NORDKAP kontinentalseng

Nordkap kontinentalsen fra sengefabriksudsalg

Størrelse: 180 x 200 cm
Højde: 58 cm
Fjedre: Pocket
Fjedre pr. m2: 261 pocketfjedre (500 ved xtra fast)
Komfortzoner: 5 zoner
Garanti: 15 år på brud på fjedre og ramme

Forhandler: Sengefabriksudsalg
Levering: Gratis
30 dages prøvetid (ombytning af fasthed 1.000 kr.)

NORDKAP kontinentalseng koster normalt 19.999 kr. – men tjek prisen og evt. tilbud →

NORDKAP kontinentalseng har mange tilhængere og får mange anbefalinger fra købere. Der er ikke gået på kompromis med kvaliteten i denne danskproducerede kontinentalseng og designet er i top.

Sengen leveres komplet med ben, sengegavl og selvvalgt topmadras indenfor 8-12 dage.

Boxmadrassen – fundamentet for bedre søvn!

NORDKAPs baselag består af to boxmadrasser med en kraftig træramme og lameller. Selve madrasserne er udført i tykt skum der både giver en fast komfort og høj elasticitet. Boksmadrasserne brug af skum giver en solid og langtidsholdbar base.

Springmadrassen – fjedrende bekvemmelighed!

NORDKAPs springmadraslag er det der giver den ultimative komfort selvom både basen og toppen medvirker til den samlede oplevelse af behagelighed.

261 fjedre pr. m2 fordelt i 5 komfortzoner giver den rette støtte de rigtige steder, når du sover. På begge sider af fjedrene er de polstret med skum så den kan vendes efter behov.

Komfortlaget består af to springmadrasser som er betrukket med møbelstof og derfor ser ud som en stor madras. Når du bestiller en NORDKAP kontinentalseng kan du derfor vælge en kombination af fasthed som passer til dig og din partner. For eksempel kan du vælge fast/fast, fast/medium, xtra fast/fast osv.

Hvis du vejer under 65 kg, skal du vælge medium og hvis du vejer 65-95 kg, skal du vælge fast. Vejer du mere end 95/100 kg bør du vælge en xtra fast madras.

Topmadrassen – progressiv komfort!

7 centimeter luksus afslutter NORDKAP sengen og du vælger selv om det skal være latex eller memory skum.

Forskellen på de to topmadrasser er, at memory skum former sig efter din krop hvorimod latex beholder sin form. Eksperter siger at har du dårlig ryg er latex at foretrække fordi din rygsøjle holdes vandret. Vi siger at det afhænger af dine rygproblemer, så vælg med omtanke.

Foretrækker du et ”køligere” toplag skal du vælge latex da det er mere åndbart og leder kropsvarmen væk.

Du får en sengegavl med i prisen!

Kontinentalsengen leveres med en sengegavl der matcher sengen og fremhæver det samlede udtryk. Den leveres også i sort som sengen.

Du kan vælge en anden gavl end standarden mod merbetaling.

DU KAN BESTILLE DIREKTE HÉR →

NORLAND SUPERIOR A kontinentalseng

Norland Superior A kontinentalseng

Størrelse: 180 x 200 cm
Højde: 62 cm
Fjedre: Pocket / multipocket
Fjedre pr. m2: op til 504 pocketfjedre
Komfortzoner: 5 zoner
Garanti: 25 år på ramme- og fjederbrud

Forhandler: Sengetid
Levering: Gratis
40 dages prøvetid (ombytning af fasthed)

NORLAND SUPERIOR A kontinentalseng koster normalt 27.995 kr. – men tjek prisen og evt. tilbud →

NORLAND SUPERIOR A er som navnet antyder en uovertruffen kontinentalseng som hvor du får meget luksus til prisen. Du kan vælge mellem mørk grå eller lysegrå.

Sengen produceres i Danmark og kvalitet samt design er som når det er bedst. Der er tale om en stilren seng, som vil pryde ethvert soveværelse. Den leveres komplet med ben men uden gavl. Du kan tilvælge en smuk sengegavl til en merpris, og der er fire gavle at vælge mellem, så den passer netop til dine ønsker.

Du vælger selv madrassernes fasthed og kan vælge mellem 2 typer topmadrasser.

Kontinentalsengen leveres gratis indenfor 10-20 dage.

Boxmadrassen – første trin til bedre søvn!

NORLAND SUPERIOR As fundament består af 2 boksmadrasser med en ekstra kraftig træramme og en sokkel i valgfri farve – egetræ eller sort. Madrasserne er med pocketfjedre, som giver et perfekt samspil med springmadrasserne der lægges ovenpå.

Når du bestiller kontinentalsengen, vælger du fasthed for både box- og springmadras.

Boxmadrasserne overtrækkes sammen med springmadrasserne med slidstærkt møbelstof så de fremstår som en stor madras og et samlet sengemøbel.

Springmadrassen – komfort i topklasse!

NORLAND SUPERIOR A leveres med to springmadrasser så du kan vælge forskellig fasthed afhængig af du og din partners behov.

Komfortlaget, som dette lag af springmadrasser kaldes, er helt afgørende for, hvor behagelig og bekvemmelig sengen er – og hvordan den støtter og restituerer din krop under søvnen.

De er opdelt i 5 såkaldte komfortzoner der giver støtte de rigtige steder og afhængigt af fastheden er der op til 504 pocketfjedre pr. m2.

Ifølge butikkens vejledning ift. valg af fasthed bør du vælge medium fasthed hvis du vejer op til 75 kg. Vejer du mellem 75-95 kg. bør du vælge fast og vejer du over 95 kg bør du vælge ekstra fast.

Ekstra faste springmadrasser kommer med et tillæg.

Topmadrassen – valgfri ekstra komfort!

Du vælger selv om du vil have topmadrassen i latex eller i wonderpur (memoryskum). Uanset hvad du vælger, er topmadrassen 8 cm tyk og giver lige det ekstra til komforten.

Vælger du latex får du en mere åndbar og allergivenlig topmadras. Har du det med varme om natten kan latex være en fordel.

Wonderpur memoryskum støtter kroppen mere da den former sig efter din kropsvarme og husker formen. Den er derfor også varmere at ligge på.

Sengegavl som tilvalg!

Kontinentalsengen leveres uden sengegavl som standard men du kan mod et merbeløb tilvælge en af de fire flotte gavle, som matcher sengens lysegrå eller mørk grå farve.

DU KAN BESTILLE DIREKTE HÉR →

JUPITER kontinentalseng

Jupiter kontinentalseng

Størrelse: 180 x 200 cm
Højde: 54 cm
Fjedre: Pocket
Fjedre pr. m2: 220 pocketfjedre
Komfortzoner: 5 zoner
Garanti: 15 år på fjeder- og rammebrud

Forhandler: Bedre Nætter
Levering: Gratis
100 dages prøvetid (gratis ombytning af fasthed)

JUPITER kontinentalseng koster normalt 15.999 kr. – men tjek prisen og evt. tilbud →

JUPITER er god kontinentalseng til en billig pris. Anmeldelserne viser da også at den både er populær og værd at overveje, når du skal købe ny kontinentalseng.

JUPITER er fremstillet i Danmark i en kvalitet man må kunne forvente af senge i den prisklasse. Og måske lidt mere.

Sengen leveres komplet med ben men uden sengegavl indenfor 8-15 hverdage. Du kan tilkøbe en sengegavl.

Boxmadrassen – kontinentalsengens nederste lag!

JUPITER kontinentalsengens nederste lag består af to boxmadrasser i en massiv 8 centimeter tyk fyrretræsramme, som giver styrke og stabilitet. Hver boxmadras hviler på fire ben og du kan vælge mellem runde metalben eller runde egetræsben.

Selve boksmadrasserne har en skumkerne der sikrer støtte og stabilitet til springmadrasserne der skal ligge ovenpå. Samarbejdet mellem boxmadrasser og springmadrasser (og topmadras) giver tilsammen den perfekte støtte til kroppen under søvnen.

Springmadrassen – komfort kort og godt!

JUPITERs springmadrasser – der er to så du kan vælge individuel fasthed – består af pocketfjedre i 5 komfortzoner. 220 pocketfejdre pr. m2 sikrer at din krop og i særdeleshed din ryg og nakke får den hjælp der er behov for. Hjælp til korrekt støtte og til en god nattesøvn, hvor du hver morgen kan vågne udhvilet og opladet.

Vejer du under 65 kg, skal du vælge medium fasthed og hvis du vejer 65-95 kg, skal du vælge fast fasthed. Vejer du mere end 95/100 kg bør du vælge en xtra fast madras.

Topmadrassen – kontakt med komfort!

Topmadrassen til JUPITER kontinentalsengen har en kerne af latex, der både er behagelig og støttende at ligge på, men samtidig åndbar så den bliver knap så varm at ligge på. Topmadrassen er 4 cm tyk.

Tilvælg en sengegavl!

Kontinentalsengen bliver hverken bedre eller dårligere af en sengegavl. Gavlen handler i realiteten blot om udseende. Til gengæld får sengen et næsten kongeligt udtryk med en sengegavl.

Til Jupiter kan du mod en merpris tilkøbe en flot sengegavl som sætter prikken over iet.

DU KAN BESTILLE DIREKTE HÉR →

Tør du købe kontinentalseng online? (Ja – læs hvorfor…)

Måske spekulerer du på om du tør købe noget så personligt som en kontinentalseng online. Uden at have været i en fysisk butik og prøve sengene.

I forhold til at vælge fasthed på madrassen er der i realiteten ingen forskel på at købe i en fysisk butik og købe online. Du kan alligevel ikke på de 5 minutter du prøveligger en seng i en butik afgøre, om fastheden er korrekt. Ofte vil den umiddelbart føles for hård eller for blød.

Det er først når du har sengen hjemme og sover i den, at du finder ud af om fastheden er den rigtige for dig. Det tager 2-3 uger at vænne sig til en ny madras og dermed også at vide, om det er den korrekte.

De onlinebutikker vi nævner i artiklen, har alle en såkaldt prøveperiode hvad angår fastheden. For eksempel har Bedre Nætter 100 dages prøvetid, hvor du indenfor dette tidsrum kan ombytte madrassen til en anden fasthed gratis. Du kan ovenikøbet returnere hele sengen og få dine penge retur mod et mindre gebyr.

Sådan vælger du fasthed!

Når det kommer til at vælge fasthed, er det ret enkelt. Du vælger simpelthen ud fra din vægt.

Hvis du følger onlinebutikkernes anvisninger, vil du se, at hvis du vejer op til 65-75 kg bør du vælge en madras med medium fasthed. Vejer du derimod op til 95-100 kg. bør du vælge en fast madras. Vejer du over 95-100 kg skal du vælge en ekstra fast madras.

Hvis du fx vejer 110 kg og køber en madras med en medium fasthed vil du opleve at den er blød, men ikke nok med det, så risikerer du også at fjedrenes levetid forkortes. Derfor er din vægt vigtig når du skal vælge fasthed.

Sådan vælger du topmadras!

Topmadrasser er det øverste komfortlag i en kontinentalseng og det madraslag som du er i kontakt med. Du kan ikke vælge fasthed i en topmadras men i stedet hvilken kerne og egenskaber den skal have.

Som beskrevet tidligere har topmadrasser som regel en kerne af enten memoryskum eller latex.

Latex er enten ren naturlatex eller en kombination af syntetisk og naturlig latex, som derfor er meget allergivenlig. Samtidig er latex ikke så eftergivende men til gengæld åndbar. Det vil sige at du ikke synker ned i en topmadras i latex og at den er ”køligere” at ligge på.

Memory skum former sig efter kroppen på grund af kropsvarmen, og husker den form fra gang til gang. Du synker derfor mere ned i en topmadras af memoryskum og den er også varmere at ligge i.

Hvad du skal vælge, er hvad du foretrækker at ligge på. Har du rygproblemer er det godt at vide, om du har behov for en lidt hårdere topmadras eller måske en der tilpasser sig.

Anne

Jeg har i mange år interesseret mig for boligudstyr, indretning og produkter der kan gøre hverdagen nemmere, flottere og mere spændende. På Boligvis.dk deler jeg de mest interessante fund til inspiration for vores læsere.

    1

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *